Definition: Hvad betyder PGP?
PGP er en forkortelse, der typisk bruges om “Pretty Good Privacy” og om systemer, hvor digitale nøgler bruges til at:
- kryptere beskeder, så kun den tilsigtede modtager kan læse dem
- signere beskeder, så andre kan verificere, at indholdet kommer fra en bestemt afsender
I praksis bruges “PGP” ofte som et fællesnavn for PGP-lignende løsninger og arbejdsgange, ikke nødvendigvis én enkelt, ensartet softwarepakke eller protokol.
Et simpelt model: kryptering vs. signering
Tænk på PGP som to forskellige formål, der kan kombineres i samme beskedflow:
- Kryptering: Afsenderen bruger modtagerens offentlige nøgle til at beskytte indholdet. Når modtageren dekrypterer, bruger vedkommende sin private nøgle.
- Digital signatur: Afsenderen bruger sin private nøgle til at signere. Modtagere bruger afsenderens offentlige nøgle til at kontrollere signaturen.
Det vigtige er, at kryptering og signering giver forskellige slags sikkerhed. En besked kan være krypteret uden at være signeret, og den kan være signeret uden at være krypteret.
Hvad består “PGP-brug” typisk af?
Selv når løsninger varierer, går arbejdsgangen ofte ud på følgende kontrolpunkter:
- Nøgler: Du skal have adgang til de relevante offentlige nøgler (for modtagere og afsendere).
- Privat nøgle: Afsenderens private nøgle bruges til signering; modtagerens private nøgle bruges til dekryptering.
- Tillid til nøgler: Du må kunne vurdere, at en offentlig nøgle faktisk tilhører den person, du tror.
- Udveksling og validering: Hvordan nøglerne er blevet anskaffet og bekræftet, påvirker i høj grad resultatet.
Hvis du bruger PGP til at sende beskeder, handler det derfor ikke kun om “kryptering fungerer”, men også om at dine nøgler og din tillidsvurdering er korrekte.
Begrænsninger og beslægtede begreber, du bør kende
Den mest afgørende begrænsning er, at PGP’s værdi afhænger af nøglehåndtering. Hvis en offentlig nøgle er forkert, eller hvis du ikke har en rimelig måde at bekræfte ejerskab på, kan du i praksis miste en del af beskyttelsen.
Overvej også disse nærliggende begreber:
- Offentlig vs. privat nøgle: Grundlaget for både kryptering og signaturer.
- Nøgleverifikation: Hvorvidt du kan stole på bindingen mellem en person og en offentlig nøgle.
- Tillidsmodeller: Mange PGP-lignende miljøer arbejder med ideer om tillid, men konkrete metoder kan variere.
En anden vigtig begrænsning er, at “PGP” ikke automatisk betyder, at alt omkring kommunikation er sikker. PGP beskytter ofte selve indholdet i den kryptografiske del, men sikkerheden kan stadig undermineres af fx fejl i opsætning, forkert nøglebrug eller usikker håndtering af private nøgler.
Praktisk: hvad kan du selv kontrollere?
Hvis du vil bruge eller vurdere PGP korrekt, kan du tjekke følgende:
- Har du høj kvalitet i, hvordan offentlige nøgler er blevet bekræftet (ikke kun “downloadet”)?
- Har du en bevidst proces for at beskytte den private nøgle (adgang, backup, adgangskontrol)?
- Forstår du formålet: skal beskeden primært krypteres, primært signeres, eller begge dele?
- Kan du forklare, hvad der skal være rigtigt for, at andre kan verificere signaturen og/eller dekryptere indholdet?
Hvis et af disse punkter halter, kan resultatet stadig “se” korrekt ud, men give en falsk følelse af sikkerhed.