Hvad betyder Digital Identity?
Digital Identity er et generelt begreb for de digitale oplysninger og metoder, der bruges til at identificere eller beskrive en person, en organisation eller et digitalt system i en online sammenhæng. Det handler ikke kun om “et navn”, men om den samling af data, tegn og godkendelser, som en tjeneste kan bruge til at genkende eller vurdere, hvem eller hvad der står bag en aktivitet.
I praksis bruges Digital Identity ofte til at understøtte, at en bruger kan logge ind, og at en tjeneste kan afgøre, hvilke handlinger der er passende ud fra den påståede identitet.
Et simpelt model: identitet, autentificering og tillid
Et nyttigt mentalbillede er at skelne mellem:
- Identitet: Hvilke oplysninger der beskriver hvem eller hvad.
- Autentificering: Hvordan man beviser, at identiteten faktisk hører til den påståede part.
- Tillid: Hvor sikkert og troværdigt systemet vurderer, at identiteten kan bruges i den konkrete situation.
Digital Identity er primært “pakken” af identitetsoplysninger og det, der gør dem genkendelige i digitale systemer. Men ofte omtales autentificering og adgangskontrol også som en del af den praktiske oplevelse af “identitet”.
Hvordan bruges begrebet i digitale systemer?
Digital Identity ses især i situationer, hvor data og rettigheder skal knyttes til noget entydigt i en online proces. Typiske anvendelser omfatter:
- Login og brugeradgang, hvor tjenesten kontrollerer, at brugeren er den, vedkommende udgiver sig for.
- Adgangskontrol, hvor rettigheder knyttes til den identitet, systemet genkender.
- Dataudveksling, hvor identitetsoplysninger (eller dele af dem) bruges til at skabe en sammenhæng mellem systemer.
Det konkrete design varierer meget: nogle løsninger fokuserer på “lokal” identitet i én tjeneste, mens andre lægger vægt på genkendelse på tværs af flere tjenester. Fælles for dem er, at begrebet altid relaterer sig til, hvordan systemet kan koble en digital aktivitet til en bestemt identitet.
Begrænsninger og beslægtede begreber, der er værd at kende
Digital Identity kan let blive misforstået, hvis man forventer, at begrebet automatisk betyder “sikkerhed” eller “anonymitet”. I stedet handler det om, hvordan information om identitet bruges.
Vigtige grænser:
- Korrekt identitet betyder ikke automatisk høj sikkerhed: En identitet kan være præcist registreret, men stadig sårbar, hvis autentificeringen er svag eller ifølge politikken er utilstrækkelig.
- Troværdighed afhænger af konteksten: Den samme identitet kan vurderes forskelligt af forskellige systemer, afhængigt af hvilke kontroller der er foretaget.
- Datakvalitet betyder noget: Hvis oplysninger er forkerte, forældede eller sammenblandede, kan resultatet blive en misvisende identitet i en proces.
Beslægtede begreber, der ofte bruges i samme samtaler, men som ikke er identiske med Digital Identity, er fx identitetsstyring (processer til at administrere livscyklus for identiteter), autentificering (bevis for identiteten) og adgangskontrol (hvad identiteten må gøre).
Derudover findes der begreber som “digital privacy” og “samtykke”, som kan påvirke, hvordan identitetsoplysninger deles og anvendes. Hvilke regler og praksisser der gælder, afhænger af den konkrete sammenhæng og de systemer, man taler om.
Sådan kan du selv kontrollere, hvad “Digital Identity” betyder i en given sammenhæng
Når du møder begrebet, kan du afklare det ved at spørge, hvad der menes i den konkrete løsning. Kig efter svar på:
- Hvilke identitetsoplysninger bruges der (og er de hele eller kun dele)?
- Hvordan sker autentificeringen (hvad kræves for at bevise identiteten)?
- Hvem eller hvad vurderer tilliden til identiteten (og på hvilket grundlag)?
- Hvordan påvirker det adgang og rettigheder i systemet?
Hvis du kan beskrive sammenhængen mellem identitet, autentificering og den tillidsvurdering, der ligger til grund, har du typisk også forstået, hvordan Digital Identity fungerer i den pågældende sammenhæng.