Grundidéen: nøglepar i stedet for én fælles nøgle
Asymmetrisk kryptering (også kaldet public-key-kryptering) bruger to matematiske nøgler, som hænger sammen: en offentlig nøgle og en privat nøgle. Den offentlige nøgle kan deles med andre, mens den private nøgle skal holdes hemmelig.
En vigtig pointe er, at du ikke behøver dele en hemmelig “fælles nøgle” på forhånd. I stedet kan afsenderen bruge modtagerens offentlige nøgle til at skabe en løsning, som kun modtageren kan læse med sin private nøgle.
Sådan fungerer det i praksis: fortrolighed via den offentlige nøgle
Et typisk forløb for fortrolighed ser sådan ud:
- Modtageren deler sin offentlige nøgle.
- Afsenderen krypterer data med den offentlige nøgle.
- Modtageren dekrypterer med sin private nøgle.
Konsekvensen er, at hvis en tredjepart får adgang til den krypterede besked, men ikke har modtagerens private nøgle, så kan tredjeparten som udgangspunkt ikke læse indholdet.
Digitale signaturer: integritet og “hvem der skrev”
Asymmetrisk kryptografi bruges ikke kun til fortrolighed. Den centrale anden rolle er digitale signaturer.
I en signatur-proces kan afsenderen skabe en signatur, som andre kan kontrollere ved hjælp af afsenderens offentlige nøgle. Hvis data ændres, vil signaturen ikke længere matche. Det giver:
- Integritet: at indholdet ikke er blevet ændret undervejs.
- Autenticitet i et kryptografisk forstand: at signaturen passer til den private nøgle, der svarer til den offentlige nøgle.
Bemærk dog en vigtig begrænsning: hvis den offentlige nøgle ikke er tillidsvækkende knyttet til den rigtige person/organisation, kan man stadig snydes. Derfor handler “hvem” i praksis om nøgle-håndtering og tillid.
Afgrænsning og vigtige begrænsninger
Asymmetrisk kryptering er stærk, men den er ikke magisk. Følgende punkter kan ændre resultatet i virkelige situationer:
- Privat nøgle skal beskyttes. Hvis den private nøgle kompromitteres, mister krypteringen sin beskyttelsesværdi.
- Rigtige nøglekilder betyder noget. At få den offentlige nøgle fra en usikker kilde kan gøre systemet sårbart for “man-in-the-middle”-angreb.
- Algoritme- og opsætningsvalg påvirker sikkerheden. Hvilke metoder der bruges, og hvordan parametre konfigureres, kan være afgørende.
- Performance er ofte lavere end ved symmetrisk kryptering. Derfor bruges asymmetrisk kryptering ofte til at etablere eller beskytte nøgler, mens selve store datamængder typisk behandles med andre metoder.
Hvad du kan kontrollere selv
Du kan bruge viden om asymmetrisk kryptering som en kontrolramme:
- Har systemet en tydelig måde at sikre, at den offentlige nøgle virkelig tilhører den forventede part?
- Er der en proces for nøglebeskyttelse (især den private nøgle), fx adgangskontrol og opbevaring?
- Understøtter systemet moderne og passende kryptografiske metoder, eller kan du se tegn på forældede valg?
- Bliver signaturer og verifikation forklaret/registreret, så ændringer opdages, hvis det er formålet?
Hvis du kan svare på disse punkter, har du et solidt grundlag for at vurdere, om asymmetrisk kryptering bliver anvendt på en måde, der giver mening i den konkrete sammenhæng.